Den canadiske back Alphonso Davies har kontraktudløb i Bayern München efter denne sæson, og det betyder altså, at han kan hentes på en fri transfer til sommer.
Den tyske storklub vil selvfølgelig gerne forlænge aftalen med Davies, så han bliver i klubben i længere tid, men de får stor konkurrence om hans underskrift.
De to spanske giganter Barcelona og Real Madrid har nemlig været meldt interesseret i ham i længere tid, og nu er der endnu en klub, der melder sig ind i kampen.
The Athletic skriver nemlig, at Liverpool er klar til at tage kampen op med de to spanske storklubber, da de også er meget interesseret i at hente Davies på fri transfer.