Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Gammel kending kan blive Manchester Uniteds nye cheftræner

Ifølge mediet Manchester Evening News er Manchester Uniteds tidligere cheftræner, Ole Gunnar Solskjær, i spil til at blive klubbens nye cheftræner.

Manchester United har mandag fyret klubbens hollandske cheftræner, Erik ten Hag, efter en dårlig start på sæsonen.

Den engelske storklub har foreløbigt besluttet, at assistenttræner, Ruud van Nistelrooy, overtager ansvaret for Manchester United på midlertidig basis.

Manchester United er derfor naturligvis i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvem der skal være klubbens nye cheftræner, og her skulle blandt andet Thomas Frank, Rúben Amorim og Xavi være blandt kandidaterne. 

Nu melder Manchester Evening News dog, at det kan ende med at blive en gammel kending, der bliver Manchester Uniteds næste cheftræner.

Mediet skriver, at United er bekymrede for, at klubben kan få svært ved at købe en træner ud af deres kontrakt, fordi Erik ten Hag angiveligt skal have omkring 150 millioner kroner i kompensation efter sin afskedigelse. 

Derfor har den engelske storklub ikke udelukket en formel henvendelse til den tidligere United-cheftræner, Ole Gunnar Solskjær, der i øjeblikket ikke har noget cheftrænerjob.

Manchester Evening News melder ikke noget om, hvorvidt Manchester United ser Solskjær som en langsigtet mulighed som cheftræner, men nordmanden skulle angiveligt være i spil som foreløbig permanent erstatning for Erik ten Hag.

Ole Gunnar Solskjær stod i spidsen for Manchester United fra december 2018 til november 2021. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart