Det er altså noget ret specielt, at et opgør fra fodboldens verden ligefrem trækker kommentarer fra en statsleder.
Men sådan er tilfældet med El Clásico, hvor Indiens premierminister, Modi, har udtalt, hvor meget opgøret betyder for millioner af fodboldgale indere:
‘Spansk fodbold er virkelig populært i Indien. Den seneste kamp mellem Real Madrid og Barcelona er et varmt emne i mange diskussioner.’
Ja, Real Madrid og FC Barcelona er skam globale brands, som millioner af mennesker identificerer sig med verden over.
Vi husker det fra VM i Qatar 2022, hvor det vrimlede med ‘udklædte’ fans, som støttede andre lande end deres eget.
At El Clásico satte Indien på standby for en stund, er vist ikke for meget sagt.
Og folk fik jo en fodboldopvisning af de helt store i 2. halvleg.