Chelsea mangler ikke offensive spillere. De seneste par sæsoner har de kontinuerligt hentet spillere til klubben, også ukendte navne som man måske ikke havde forbundet med Chelsea. Chelsea har dog efterhånden pladsmangel i truppen, hvilket har gjort at de har været nødsaget til at skille sig af med spillere, der ellers ikke har været i klubben særligt længe.
Et af de navne er David Datro Fofana. Han blev hentet til London klubben fra norske Molde i 2023. Fofana blev efterfølgende lånt i halvårs intervaller til først Union Berlin og derefter Burnley.
Fabrizio Romano beretter nu, at Fofana skal ud på endnu et lejeophold og denne gang med en købsoption på 20 millioner pund. Klubben er den græske storklub AEK Athen, hvilket vil sige at den unge ivorianer bliver holdkammerat med danske Jens Jönsson.