Dani Carvajal har spillet for Real Madrid, siden han var dreng, og hvis man ser bort fra en enkelt sæson hos Bayer Leverkusen, har han ikke spillet andre steder end den spanske storklub.
Han er i dag 32 år, og hans kontrakt med Real Madrid udløber efter denne sæson. Han håber dog på at blive mange år endnu.
Der har også allerede været spekulationer om, hvad Carvajal skal, når han stopper i Real Madrid, og her er den amerikanske MLS en mulighed.