Live – Mest populære fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Kryptisk Mohamed Salah om sin fremtid: Lad os se

Liverpools egyptiske stjerne, Mohamed Salah, fortæller at han fokuserer på at nyde det sidste år af sin Liverpool-kontrakt, før han vil beslutte sin fremtid.

Én af de helt store historier gennem de seneste par transfervinduer har været, hvorvidt Mohamed Salah fortsætter sin karriere i Liverpool eller om egypteren vil prøve lykken i en anden klub.

Den 32-årige Liverpool-stjerne har et år tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub, og har endnu ikke skrevet under på en kontraktforlængelse med klubben.

Mohamed Salah har tidligere været rygtet til Saudi-Arabien, som skulle være parate til at bruge mange penge, for at få den egyptiske stjerne til ligaen. 

Offensivspilleren vil dog ikke selv tænke for meget på sin fremtid, men i stedet nyde det sidste år af sin Liverpool-kontrakt. Det fortæller Salah til Sky Sports:

– Før sæsonen var jeg bare sådan ”Jeg har et år tilbage, lad os bare nyde det og ikke tænke på kontrakten”. Jeg vil ikke tænke på næste år eller fremtiden, jeg vil bare nyde det sidste år af min kontrakt og lad os så se.  

– Det vigtigste er at tage en dag ad gangen, og bare være taknemmelig for at være her, siger Mohamed Salah til Sky Sports. 

Mohamed Salah skiftede tilbage i sommeren 2017 til Liverpool fra italienske Roma, og har sidenhen været en kæmpe succes i Merseyside-klubben.

I 351 kampe for Liverpool står egypteren noteret for 213 scoringer samt 90 oplæg, og har blandt andet været med til at vinde Champions League, det engelske mesterskab samt FA Cup-trofæet med Liverpool. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart