Selvom han var udlejet i sidste sæson, er planen ikke, at han skal væk fra klubben denne gang.
Ansu Fati kom frem som et kæmpetalent og forventningerne til den unge mand var enorme, da han som 16-årige fik sin debut for Barcelona og hurtigt viste prøver på at tårnhøje topniveau. Siden da har Fati været hårdt plaget af skader, hvilket har fået niveauet til at være langt mere svingende. I sidste sæson blev kantspilleren derfor udlejet til Brighton i håbet om, at det ville få karrieren på rette spor igen. Ansu Fati vendte tilbage til Barcelona op til denne sæson, og efter en fin opstart med den nye træner, Hansi Flick, måtte Ansu Fati endnu engang udgå skadet. Den tyske træner nåede dog at se Fatis store potientiale, for ifølge den spanske journalist Victor Navarro har Flick store forventninger til den 21-årige kantspiller. Navarro skriver i den forbindelse, at Ansu Fati ikke kommer til at blive lejet ud i denne sæson, da Hansi Flick ønsker, at han bliver en del af truppen, når han er tilbage fra sin skade. Ansu Fati har kontrakt med Barcelona indtil sommeren 2027.