Det er et fast holdepunkt, der giver gåsehud blandt mange inden starten på et Champions League-opgør. Den legendariske hymne er synonym med god CL-bold. Nu har UEFA efter sigende lavet en opdateret version, som skal brage ud i stadion-højtalerne til den nye Champions League-sæson.
Du kan her lytte til den nye version af hymnen, der har et par mindre ændringer:
Den oprindelige version er baseret på George Frideric Handels “Zadok The Priest” komponeret af Tony Britten i 1992. Denne version er blevet ændret en smule, så den nu lægger mere fokus på vokalen og dæmper den underliggende melodi en kende.
Ændringen har fået flere folk til tasterne på de sociale medieplatforme. Og det vækker forargelse og undren blandt mange inkarnerede fodboldfans. Omverdenen må vente med at høre, hvordan hymnen lyder, når Champions League-bolden atter ruller til den nye sæson.