Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Medie: Manchester United-spiller på vej til Barcelona på leje

Han var slet ikke i truppen til holdets første Premier League-kamp, og nu er han på vej videre.

Barcelona holder et vågent øje med Jadon Sanchos situation i Manchester United, og overvejer i disse dage, om de skal forsøge at hente den engelske kantspiller til Camp Nou. Det er oplysninger, det engelske medie Mail Sport er kommet i besiddelse af. Selvom Erik ten Hag har været ude og sige, at han og Jadon Sancho har slået en streg over fortidens problematikker, ser det ikke ud til, at den tidligere engelske landsholdsspiller kommer til at blive fast mand på Old Trafford. Dermed kan det være en god løsning, hvis han finder et andet sted at spille i den kommende sæson. Ifølge Mail Sport kan det ende med at blive i Barcelona, der følger situationen omkring den 24-årige Sancho. Barcelona har tidligere været kædet sammen med kantspillere som Nico Williams, Luis Diaz og Rafael Leao, men fælles for dem er, at det vil kræve et meget stort millionbeløb, hvis en af dem skal hentes til klubben, hvilket det ikke kræver, hvis man henter Jadon Sancho på leje. Jadon Sancho har kontrakt med Manchester United indtil sommeren 2026.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart