Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Utroligt: Liverpool får mere end 260 millioner kroner reservespiller

Den engelske topklub er blevet enige om et salg af deres forsvarsspiller.

Liverpool sælger Sepp van den Berg til Brentford i en handel, der kan indbringe Liverpool 263 millioner kroner. Det kan engelske Sky Sports afsløre. Liverpool står stadig noteret for 0 købte spillere i dette transfervindue, hvor det kun er blevet til afgange for flere spillere. En af dem, der ikke kommer til at spille flere kampe for Liverpool i denne omgang er hollandske Sepp van den Berg. Sky Sports melder nemlig, at Liverpool er blevet enige med Brentford om en handel, hvor Thomas Franks mandskab betaler 219 millioner kroner til Liverpool, og derudover er der yderligere bonusser for 44 millioner kroner. I starten af vinduet stod det klart, at Liverpool forlangte 175 millioner kroner, hvis man ønskede at købe van den Berg, men her med godt en uge tilbage af transfervinduet, er det altså lykkedes klubben at skrabe næsten 100 millioner kroner ekstra sammen. Før handlen bliver en realitet, mangler Brentford og midterforsvareren at blive enige om de personlige vilkår. Sepp van den Berg kom til Liverpool i 2019 og nåede at spille fire førsteholdskampe for klubben.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart