Live – Mest populære fodboldnyheder

Kasper Clausen

Tidligere Liverpool-manager har 12 bud på hånden

Liverpools tidligere spanske manager Rafa Benitez står uden klub lige nu, men han mangler ikke tilbud, fortæller han nu.

Den spanske træner Rafael Benitez har været vidt omkring i en efterhånden lang trænerkarriere. Spanieren har bl.a. trænet Valencia, Liverpool, Napoli, Everton og Inter, men står lige nu uden klub, da han blev fyret i den spanske La-Liga-klub Celta Vigo tilbage i marts. Nu fortæller træneren, der bl.a. har vundet Champions League med Liverpool, at han ikke ligefrem mangler tilbud, men at en tilbagevenden til England er hans førsteprioritet. – Min førsteprioritet er at blive manager i Premier League. Hvis det ikke bliver i år, har jeg to tilbud fra Grækenland, et fra Tyrkiet, et fra Ungarn, to fra Mexico, en fra Emiraterne, en fra Qatar, to fra Saudi Arabien og et par landshold, siger han til podcasten Stick to Football og fortsætter. – Jeg overvejer et job i Premier League. Det er ikke nemt, da jeg har haft tilbud –  jeg har haft fem eller seks bud fra klubber i bunden af Premier League. – Jeg er realistisk, jeg ved godt, at Manchester United eller Chelsea ikke kommer efter mig. Men når klubber fra midten af tabellen eller bunden af tabellen begynder at fyre managers, så skal jeg til at træffe en beslutning, slutter han. Rafael Benitez nåede at få 33 kampe i spidsen for Celta Vigo, inden han fik en fyreseddel.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart