Live – Mest populære fodboldnyheder

Kasper Clausen

Newcastle har en plan B klar, hvis Guehi-skifte fejler

Den engelske klub har udset sig landsholdsspilleren Marc Guehi, men det er stor konkurrence om ham, og derfor har Newcastle en plan B klar.

Den stenrige engelske Premier League-klub Newcastle er på udkig efter forstærkninger til denne sæson. Et af de navne der har været kædet sammen med Newcastle, har været den engelske landsholdsspiller Marc Guehi fra ligarivalerne fra Crystal Palace. Det er dog ikke kun Newcastle, der er interesseret i den 24-årige forsvarsspiller, da han også er på blokken i Liverpool. Nu melder Express, at Eddie Howe og co. har en plan B klar, hvis Guehi ikke skifter til Newcastle. Ifølge mediet arbejder Newcastle på flere spillere, hvis førsteprioriteten Guehi ikke lykkedes. Newcastle skulle have kig på Leverkusens Edmond Tapsoba samt Chelsea-duoen Axel Disasi og Trevoh Chalobah. Det er ventet, at der skal ske en større rokade i truppen i Chelsea, så et skifte for en af de to Newcastle-emner er bestemt ikke umuligt forud for lukningen af sommerens transfervindue. Dog er det uvist, hvorvidt Chelsea skulle være interesseret i at forstærke en direkte konkurrent til de europæiske pladser i Premier League. Newcastle har allerede fået fire bud på Marc Guehi afvist af Crystal Palace, og klubben overvejer lige nu, hvorvidt de skal byde for femte gang, eller om de skal kigge andetsteds efter en forstærkning til midterforsvaret.  

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart