Den danske landsholdsspiller er på blokken hos en konkurrerende London-klub.
På ledelsesgangene i Premier League-klubben Fulham overvejer de i disse dage, om de skal komme med et nyt og forbedret bud på danske Joachim Andersen, som de allerede har fået et bud på afvist. Det skriver engelske Sky Sports. Joachim Andersen har efterhånden fået slået sit navn fast i engelsk fodbold, som en pålidelig og dygtig midterforsvarer, og det viser sig endnu engang, at interessen for ham denne sommer er stor. Den 28-årige forsvarsspillers nuværende klub, Crystal Palace, ønsker at beholde ham, mens flere andre klubber håber på, at de kan få fingrene i ham. En af de klubber er Joachim Andersens tidligere klub Fulham, som han var udlejet til i en enkelt sæson, da han var ejet af Lyon. Fulham måtte tidligere på sommeren vinke farvel til midterforsvaren Tosin Adarabioyo, der skiftede til Chelsea, hvilket efterlade en tom plads i klubbens midterforsvar, som Joachim Andersen muligvis kan udfylde. Joachim Andersen samtlige 38 Premier League-kampe for Crystal Palace i sidste sæson, hvor han tilmed noterede sig for to scoringer og tre assists.