Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen at Bayer Leverkusen scorer til sidst, i hvert fald når de behøver det. Det skete igen her til aften, da Leverkusen tog imod Stuttgart i den tyske Super Cup.
Efter at Boniface bragte Leverkusen foran i det 11.minut, fik Stuttgarts Millot hurtigt udlignet. Det skulle endda gå endnu mere galt, da Terrier hev et rødt kort til sig i det 33. minut og dermed reducerede Leverkusen til 10 mand. Stuttgart kom også foran i 63. minut via Denis Undav.
I 88 minut skete magien dog, da stjerneskuddet Florian Wirts assisterede indskiftede Schick og dermed udlignede til 2-2 trods en mand i undertal.
Derefter skulle slaget afgøres med en straffesparkskonkurrence, hvor Leverkusen trak det længste strå og vandt 4-3.
Xabi Alonso har dermed vundet både Bundesligaen, DFB Pokalen og Super Cuppen på kun 13 måneder i jobbet.