Christian Eriksen fik ikke spilletid for Manchester United i weekenden mod Manchester City i Community Shield-finalen på Wembley og sad på bænken hele kampen.
Sky Sports skriver, at The Red Devils forventer, at der vil komme bud på midtbanespilleren, inden det engelske transfervindue smækker i den 31. august.
Flere klubber har undersøgt muligheden for at signe den kreative stjerne.
Galatasaray samt Eriksens ex klubber Ajax og Brentford skulle angiveligt have haft fynboen i kikkerten tidligere på sommeren.
Den 32-årige midtbanespiller har et år tilbage af sin United-kontrakt.
Eriksen har lavet 3 mål og 13 assists i 72 kampe for The Red Devils, siden danskeren blev en rød djævel i sommeren 2022.