Lucas Andersen kæmpede meget med skader i sin sidste tid i AaB. Rigtig meget …
Så meget, at teknikeren til sidst havnede på bænken med langt til spilletid. Luftforandring var nødvendig.
Lucas Andersen spiller nu i QPR i den næstbedste engelske række – Championship.
Måske ikke lige den mest oplagte liga for en spiller af Andersens støbning. Men det er stadig fodbold.
Lucas Andersen sparkede sæsonen godt i gang for Queens Park Rangers med sin kasse til 1-0 mod West Bromwich.
Desværre scorede udeholdet siden tre gange til slutresultatet 1-3. Nigerianske Josh Maja stod for alle tre mål.
–
Bedre gik det for Mileta Rajovic i Watford.
Hvem? Tænker du måske.
Jo, der er tale om en høj dansk angriber med fortid i Brøndbys ungdomsafdeling. Siden tog karrieren for alvor fart i Næstved, hvorfra turen gik til svenske Kalmar.
Her opsnappede Watford den oversete danske bomber, som i lørdagens kamp kom ind og afgjorde åbningskampen ude mod Millwall til 3-2.
De elsker 90-minutes goals – også i England.
Mileta Rajovic banker på til en startplads næste gang.