Den tidligere Liverpool-spiller har ikke en stor fidus til Manchester Uniteds hollandske manager, som han mener, har fået en fyreseddel til november.
Efter en dårlig sæson i den forrige sæson var det ventet, at Manchester United ville skille sig af med klubbens hollandske manager Erik ten Hag, men hollænderen er fortsat i spidsen for Premier League-klubben. Tiltroen er dog ikke stor til hollænderen fra fodboldeksperten Jamie Carragher. Den tidligere Liverpool-spiller mener nemlig, at ten Hag lever på lånt tid. Carragher deltog i en fan-diskussion for programmet The Overlap, og her blev han spurgt ind til, hvad han ville kaste hovedet på blokken for, og svaret var: – Ten Hag færdig til november – i landsholdspausen. Erik ten Hag går ind til sin tredje sæson som manager for Manchester United, hvor han kom til efter stor succes i hollandske Ajax Amsterdam.