Manchester United er klar til at forstærke midtbanen ved at lokke Burnleys norske midtbanespiller Sander Berge til Old Trafford.
Ifølge The Sun har klubben planer om at tilbyde den 26-årige nordmand en ugentlig løn på 800.000 kroner for at sikre sig hans underskrift. Manchester United har længe ønsket at styrke midtbanen, som man er i gang med at rydde gevaldigt op på.
Flere spillere er i karrierens efterår, og den nye medejer Sir Jim Ratcliffe fra INEOS ønsker at satse mere ungt på Old Trafford.
Sander Berge er bestemt ikke det eneste emne, United arbejder på i øjeblikket, og det bliver spændende at følge, hvad der kommer til at ske frem mod afslutningen af transfervinduet.