Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Zass

Messis farvel gør nas i PSG: Har mistet 6 millioner følgere på SOME

Lionel Messis “adieu” til PSG gør ondt i den franske hovedstad: 6 millioner er stoppet med at følge de franske mestre på Instagram siden argentinerens afsked med PSG.

Et PSG med Messi og et PSG uden.  

Det er to forskellige verdener på de sociale medier. 

Den franske sportsavis L’Equipe skriver, at siden Messi forlod PSG sidste sommer, har klubben mistet mere end 6 millioner følgere på Instagram. 

Sidste sommer havde PSG 70,4 millioner følgere på Instagram, i dag har klubben 64,1 millioner followers. 

Allerede sidste sommer skrev ESPN, at PSG gik fra 70,4 millioner følgere til 68,2 millioner på mindre end en uge. 

Messis nye klub fik intet mindre end 16 millioner nye følgere på Instagram efter argentinerens blev præsenteret som Miami-spiller. 

Inden Messi kom til Miami havde klubben 1 million følgere på Instagram – i dag har Beckhams klub 17 millioner Instagram-følgere. 

Mundo Deportivo skrev sidste år, at MLS-klubben gik fra 1 til 5 millioner følgere på 24 timer, efter argentineren blev præsenteret som Inter Miami-spiller. 

Messi er en af de mest fulgte personer i verden på Instagram med sine 505 millioner følgere.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart