I Atletico Madrid er man på jagt efter forstærkninger denne sommer, og blandt andet vil man gerne styrke midten. Nu kan den spanske hovedstadsklub så være på vej mod lidt af et scoop.
Atletico Madrid meldes nemlig at være i pole position i forhold til den eftertragtede Chelsea-stjerne Conor Gallagher. Ham vil de også meget gerne have i Aston Villa og i Tottenham, men nu ligner det, at det bliver Atletico, der giver de andre baghjul.
Det skriver Football Insider.
Ifølge mediet har Conor Gallagher rådført sig med venner og familie omkring et muligt skifte til Spanien. Chelsea er også villige til at sælge ham, da der ikke rigtig er fremskridt i forhandlingerne om en forlængelse på Stamford Bridge.
Med under et år tilbage af aftalen, der udløber i 2025, vil Chelsea meget nødigt se Gallagher gå på en fri transfer.