Den 20-årige brasilianer Savio var i sidste sæson lejet ud til Girona i La Liga, og her var han med 11 scoringer og ti assists medvirkende til, at de havde en rigtig god sæson.
Denne sommer er han så vendt tilbage til Troyes, der ejer ham, men han bliver ikke i den franske klub. Han har nemlig sikret sig et stort klubskifte.
Her til aften er han nemlig blevet præsenteret i den engelske mesterklub Manchester City, hvor han har skrevet under på en 5-årig kontrakt.
I første omgang betaler Manchester City 182 mio. kroner for den unge brasilianer, men den pris kan ende med at stige til omkring 290 mio. kroner.