Live – Mest populære fodboldnyheder

Mohammed Sayegh

England sikrede semifinale-billet fra pletten

England og Schweiz dystede om en plads i EM-semifinalen lørdag aften og her trak englænderne det længste strå.

Schweiz har spillet god fodbold ved denne slutrunde mens England har været kritiseret utrolig meget – specielt i de engelske medier. Lørdag stod de over for hinanden og her blev det endestationen for Schweiz.

Det var ellers tæt på for Schweiz, da Embolo scorede til 1-0 med et kvarter igen og så var Schweiz for alvor ovenpå, men det varede kun fem minutter før englænderne havde udlignet ved Bukayo Saka.

Den ordinære spilletid sluttede 1-1 og derfor skulle de to nationer ud i to gange femten og her blev Shaqiri sendt på banen og han var tæt på at tage helterollen, da han sendte et hjørnespark direkte på træværket til stor overraskelse for Jordan Pickford i det engelske mål.

Det blev dog ved 1-1 efter 120 minutters fodbold og så skulle de to mandskaber ud i en omgang straffesparkskonkurrence. Her åbnede Palmer med 1-0 til England før Akanji brændte sit forsøg – Pickford fik reddet. Efterfølgende blev der scoret på alle forsøg og således vandt England 5-4.

Straffesparksskytterne

Palmer: 1-0

Akanji: Brændt

Bellingham: 2-0

Schär: 2-1

Saka: 3-1

Shaqiri: 3-2

Toney: 4-2

Amdouni: 4-3

Alexander-Arnold: 5-3

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart