Den tyske storklub Borussia Dortmund skal på jagt efter en ny træner til den kommende sæson.
Sæsonen i Bundesligaen var ikke den store succes for Borussia Dortmund, der sluttede som nummer fem med 27 point op til Bayer Leverkusen på førstepladsen.
Der var dog lidt succes for Dortmund i Champions League, hvor de kom helt frem til finalen, som de dog tabte til Real Madrid på Wembley.
Der har efterfølgende været nogle spekulationer om deres træner Edin Terzic, men i dag er det blevet meldt ud, at han stopper, og klubben derfor skal have en ny træner.– Kære Dortmund-fans. Selvom det gør mig ondt lige nu, vil jeg gerne fortælle jer, at jeg fra i dag vil forlade Dortmund. Det var en enorm ære at føre denne store klub til en DFB-pokalsejr og for nyligt til en Champions League-finale.– Efter vores finale på Wembley bad jeg ledelsen om en samtale, fordi jeg efter ti år i Dortmund, heraf fem i trænerteamet og to et halvt år som cheftræner, føler, at den kommende genstart bør ledes af en ny, lyder det fra Terzic.