FC Bayern München annoncerede en stor overraskelse, da man valgte Vincent Kompany som ny træner efter Thomas Tuchels afsked. Kompany var lige rykket ud af Premier League, og den tidligere Manchester City-spiller har endnu ikke de vilde bedrifter på sit CV.
Kompany får dog chancen, og han er i fuld gang med at forberede næste sæson, hvor vicemestrene skal forstærkes, så man kan vinde Bundesliga-herredømmet tilbage.
Nu skriver Mirror så, at Kompany er meget interesseret i Joe Gomez fra Liverpool. Der er dog det problem, at Liverpool på ingen måde er interesserede i at sælge ham.
Den engelske landsholdsspiller ventes nemlig at få en meget stor rolle på Anfield i fremtiden under den nye manager der, Arne Slot. Dermed skal Bayern formentlig op med den helt store pung og en del overtalelse.
Joe Gomez er ikke den eneste, der er interessant for Bayern og Kompany. Det er Levi Colwill også, men Chelsea siger nej.
Til gengæld ventes Bayern at kunne annoncere en Jonathan Tah-transfer inden alt for længe.