Brøndby IF kiksede fælt i sidste kamp af sæson 23/24. Derfor blev man ikke danmarksmestre.
3.Point.dk har placeret luppen på fraværet af Frederik Alves, som endte med at gøre rigtig ondt på de gule og blå fra Vestegnen.
Afløserne for Alves var Kevin Tshiembe og Rasmus Lauritsen, der ikke har kompetencerne til at afløse den mere boldsikre og rolige Frederik Alves.
Det store spørgsmål er, om Brøndby var havnet i en finalesituation i sidste runde, hvis Alves havde været disponibel hele forårssæsonen.
Nu endte det med at ligne gummiben på hjemmebane mod AGF. Det kan være, det hele var forløbet anderledes med Alves som styrmand i det centrale forsvar sæsonen igennem.
Hvis og hvis …
Frederik Alves er på vej tilbage fra sin lange skadespause. Alves vil i den grad pynte på den kommende sæsons Brøndby-hold. Lauritsen og Tshiembe har ikke overbevist.