Gustaf Nilsson fik 22 minutter på banen for Sverige mod Danmark.
Hvad mange sikkert har glemt er, at den lange svensker spillede i Brøndby i sæson 16/17.
Her blev det til et enkelt mål i 11 kampe. Alexander Zorniger kunne ikke finde plads til Nilsson i sit system, og så blev svenskeren lejet ud til Silkeborg, hvor det gik noget bedre.
Fans af Brøndby blev nok en smule overraskede, da Nilsson i går pludselig dukkede op på Sveriges landshold med Jon Dahl Tomasson som træner.
Gustaf Nilsson blev som ungdomsspiller spået en stor fremtid. Karrieren har dog været noget af en nomadetilværelse.
I dag spiller den 27-årige Nilsson i belgiske Royale Union, hvor han har tiltrukket sig landstrænerens opmærksomhed.