Fodbold nyheder

Lillebror Riise vender hjem

Af Nicolai Nordbo

Bjørn Helge Riise vender hjem til norsk fodbold.

Efter tre år i engelsk fodbold vender Bjørn Helge Riise hjem til Lillestrøm. Bjørn Helge er lillebror til den mere kendte John Arne Riise. De har senest spillet på hold sammen i Fulham.

- I eftermiddag blev vi enige med Bjørn Helge Riise om en tre og et halvt års kontrakt. Kun det obligatoriske lægetjek mangler, siger Per Mathisen – bestyrelsesformand for Lillestrøm - til TV2 Norge.

Bjørn Helge Riise blev tidligere på måneden fritstillet i Fulham, og er nu den anden profil, som Lilestrøm har hentet inden for kort tid. De har for nylig hentet Thorstein Helstad hjem fra fransk fodbold.

Lillestrøm ligger i øjeblikket nummer 12 i Tippeligaen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik