Efter flotte præstationer ved de seneste to VM-slutrunder skal det kroatiske landshold nu forsøge at overføre dette til EM, hvor man aldrig er gået videre fra første knockoutfase. En undervældende EM-kvalifikation skal revancheres i bestræbelserne på at opnå et flot og tilfredsstillende resultat

Et sammentømret kroatisk mandskab med stor erfaring og store profiler, med Luka Modric som den allerstørste, skal forsøge at overraske ved endnu en slutrunde. Kan kroaterne drille de store nationer endnu en gang, eller bliver det endnu en EM-skuffelse? 

Profilerne
Det kroatiske landshold er et sammentømret mandskab med mange profilerede navne, som har deltaget ved diverse slutrunder og dermed har opnået en stor mængde erfaring. 

Den helt store profil og stjerne på det kroatiske landshold igennem et årti er Real Madrid-stjernen Luka Modric. Midtbanespilleren har i mange år været en fast bestanddel af et særdeles succesfuldt Real Madrid-hold, og har samtidig været bindeleddet på det kroatiske landshold. Med anførerbindet om armen, seks Champions League-titler i banken samt en Ballon d´Or bliver Luka Modric afgørende for om kroaterne får succes ved slutrunden.  

Kroatien råder også over Manchester City-profilerne Mateo Kovacic og Josko Gvardiol, hvor førstnævnte i mange år har haft en essentiel rolle på landsholdet. Midtbaneaksen med Modric, Kovacic og Brozovic har en enorm ro på bolden og besidder lederegenskaber, som kan blive afgørende for det kroatiske mandskab. Med sine blot 22 år er Josko Gvardiol en forholdsvis ny mand i slutrundesammenhæng, men viste allerede ved VM 2022 hvilke kvaliteter han besidder. For Manchester City fik Gvardiol også en afgørende rolle i at sikre klubben mesterskabet. 

Andrej Kramaric blev Kroatiens topscorer i kvalifikationen og er stort set blandt de startende elleve hver gang Kroatien spiller. Angriberen er garant for mål og nettede 15 gange i Bundesliga-sæsonen 23/24. 

Største EM-resultater
Kroaterne har inden sommerens slutrunde deltaget i 6 EM-slutrunder, og faktisk er EM 2024 sjette gang i træk, at Kroatien har kvalificeret sig til hovedturneringen. Nationen fik først EM-debut i 1996, da landet først blev en selvstændig stat i 1991 efter at have tilhørt Jugoslavien. I 1996 blev kvartfinalen endestationen efter Tyskland vandt med 2-1. 

Ved de seneste to VM-slutrunder har Kroatien præsteret på ekstremt højt niveau, med en finale i 2018 og en semifinale i 2022. Præstationerne ved EM-slutrunderne har dog været en anden snak, for her er kroaterne aldrig gå videre fra første knockoutfase. Derfor er kvartfinalen i 1996 samt 2008 Kroatiens største EM-resultater, hvilket må siges at være skuffende taget i betragtning af nationens seneste VM-resultater. 

Kroaterne er dog blev slået ud efter forlænget spilletid ved de seneste to EM-slutrunder, hvor de senere europamestre fra Portugal blev endestationen i 2016.  

Vejen til EM
I en kvalifikationspulje med Tyrkiet, Wales, Armenien og Letland var det kroatiske mandskab udset som storfavoritter til at booke en billet til EM-slutrunden, men kroaterne leverede nogle skuffende præstationer undervejs, som betød at skæbnen blev afgjort i sidste spillerunde. Kroatien fik blot 16 point ud af 24 mulige og en målscore på 14-3. 

Kroaterne indledte EM-kvalifikationen med et skuffende 1-1-resultat på hjemmebane mod Wales, hvor waliserne fik udlignet i de døende minutter. Det katastrofale nederlag blev fulgt op med en livsvigtig sejr i kvalifikationens sværeste kamp, da man vandt 2-0 på udebane mod Tyrkiet, hvor Mateo Kovacic blev dobbeltmålscorer. 

Dernæst blev de to resterende gruppemodstandere besejret med en samlet målscore på 6-0. Først blev Letland kørt ud af banen med en 5-0 sejr, inden Kramaric sikrede kroaterne 3 point i Armenien med sin 1-0-scoring, og derved afværgede en potentiel fiasko. 

Herefter led kroaterne to skuffende resultater, som i værste fald kunne have resulteret i en misset kvalifikation til EM. På hjemmebane tabte nationen 1-0 til Tyrkiet, og blot få dage senere blev det til et 2-1-nederlag i Wales. EM-billetten hang altså i en tynd tråd inden de to sidste kampe. 

En essentiel sejr på 2-0 i Letland banede vejen for en hæsblæsende og afgørende sidste spillerunde, hvor Kroatien med en sejr på hjemmebane mod Armenien kunne sikre sig EM-billetten. Kroaterne fik kæmpet en 1-0-sejr over stregen, og kunne dermed kvalificere sig til EM for sjette gang i træk.  

EM-gruppen
Ved sommerens slutrunde er Kroatien at finde i den såkaldte dødsgruppe, hvor gruppemodstanderne hedder Spanien, Italien og Albanien, hvor de to førstnævnte er outsidere til at løfte EM-trofæet. Spanien og Italien må også anses som favoritter til at gå videre som de øverste to. 

Albanien er på papiret det klart svageste hold i gruppen, men har dog præsteret på højt niveau i kvalifikationen til slutrunden. Det albanske landshold består ikke af de største fodboldstjerner, men har dog fortsat profilerede navne i form af Kristjan Asllani, Berat Djimsiti og Elseid Hysaj, som alle til dagligt spiller for store klubber i Serie A. Albanien vandt overraskende kvalifikationspuljen foran Tjekkiet og Polen. 

Det italienske landshold kommer til slutrunden som forsvarende europamestre, og bliver derfor en stor udfordring for kroaterne. På trods af den mislykkede kvalifikation til VM 2022 råder italienerne over en lang række stjernespillere fra store europæiske adresser, heriblandt Federico Chiesa, Nicolo Barella og Gianluigi Donnarumma. Italien blev nummer to i kvalifikationspuljen efter England. 

Spanien anses som den sværeste gruppemodstander for det kroatiske mandskab, da den spanske trup består af nogle stjernespillere i form af Rodri og stortalenterne Pedri og Lamine Yamal. Spanien vandt suverænt kvalifikationspuljen foran bl.a. Skotland og Norge, og har gode forudsætninger for at komme langt til sommerens slutrunde. 

Hvor langt kommer Kroatien til EM?
Med Spanien og Italien blandt de tre gruppemodstandere er det mest sandsynligt at det kroatiske landshold skal forsøge at blive iblandt de bedste tredjepladser, og dermed gå videre til 1/8-finalen. 

Med en forventelig sejr over Albanien i gruppespillet kan kroaterne avancere med blot tre point, men kan dog sagtens drille både Spanien og Italien og gå videre blandt de øverste to. Ifølge bookmakerne er sandsynligheden for at kroaterne får tredjepladsen dog størst, og dermed vil modstanderen i 1/8-finalen formentlig være enten Portugal eller Belgien. 

Både Portugal og Belgien er to stjernespækket mandskaber, som vil være favoritter mod et kroatisk mandskab. Det belgiske landshold vil dog nok være at foretrække, hvis kroaternes chance for avancement skal øges. Kroatien har overrasket ved flere slutrunder i nyere tid, og kan med en række gode præstationer sagtens få en nemmere vej videre i turneringen. Men med de realistiske briller på vurderes det, at kroaternes endestation bliver 1/8-finalen.  

Træneren
57-årige Zlatko Dalic har stået i spidsen for det kroatiske landshold siden 2017, og undervejs har der været mange opture med en VM-finale i 2018 samt en VM-semifinale i 2022. Derudover førte Dalic også det kroatiske landshold til Nations League-finalen i 2023, hvor man tabte til Spanien. 

En succesfuld landstræner, men inden jobbet som kroatisk manager var Zlatko Dalic cheftræner for en række arabiske klubber herunder Al-Hilal og Al-Ain, hvor han med sidstnævnte vandt ligatitlen. 

I sin debut som kroatisk landstræner tabte Zlatko Dalic til Peru med 2-0 i en venskabskamp, og har sidenhen fået 83 kampe i spidsen for balkanlandet.  

I sit virke som kroatisk landstræner har Zlatko Dalic primært anvendt en 4-3-3-formation, hvor han ofte har en kreativ offensiv midtbanespiller til at ligge længere fremme end de to centrale midtbanespillere.

Hvem får gennembrud?
21-årige Luka Sucic er et godt bud på et kroatisk gennembrud ved sommerens slutrunde. Midtbanespilleren spiller til dagligt i østrigske RB Salzburg, hvor han i denne sæson har været involveret i 11 mål fra den centrale midtbane. I sæsonen 23/24 har Sucic dog døjet med forskellige skader, som har holdt ham ude af den kroatiske trup. 

Luka Sucic har blot spillet 6 kampe for Kroatien, og derfor virker det usandsynligt, at han får en plads i Zlatko Dalic’s startopstilling ved EM-slutrunden. Sucic kæmper da også med rutinerede stjerner som Kovacic, Brozovic og Modric om spilletiden på den centrale midtbane. Men med hans gå-på-mod vil han helt sikkert kunne få en afgørende rolle til EM som indskifter. 

Forventet startopstilling

4-3-3-formation:

Dominik Livakovic (Fenerbahce)

Josip Juranovic (Union Berlin)
Josip Sutalo (Ajax)
Josko Gvardiol (Manchester City)
Josip Stanisic (Bayer Leverkusen)

Luka Modric (Real Madrid)
Mateo Kovacic (Manchester City)
Marcelo Brozovic (Al-Nassr)

Mario Pasalic (Atalanta)
Andrej Kramaric (Hoffenheim)
Ivan Perisic (Hajduk Split)

Reserver:
Ivica Ivusic (Pafos)
Nediljko Labrovic (Rijeka)
Domagoj Vida (AEK Athen)
Borna Sosa (Ajax)
Martin Erlic (Sassuolo)
Marin Pongracic (Lecce)
Nikola Vlasic (Torino)
Lovro Majer (Wolfsburg)
Luka Ivanusec (Feyenoord)
Luka Sucic (RB Salzburg)
Martin Baturina (Dinamo Zagreb)
Bruno Petkovic (Dinamo Zagreb)
Marko Pjaca (Rijeka)
Ante Budimir (Osasuna)
Marco Pasalic (Rijeka)