Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Danskerklub ramt af historisk fanboykot

Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard kan komme til at spille foran tomme tribuner, efter at omkring 28.000 Lazio-fans har droppet deres sæsonkort.

Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard kan se frem mod usædvanligt tomme tribuner på Stadio Olimpico i den kommende sæson.

Lazio har efter første fase af sæsonkortsalget blot solgt lidt over 2.000 sæsonkort. Det er et dramatisk fald sammenlignet med sidste år, hvor 29.918 fans sikrede sig adgang til klubbens hjemmekampe.

Omkring 28.000 tilhængere har dermed undladt at forny deres sæsonkort.

Det svarer til, at 93,3 procent af sidste sæsons sæsonkortholdere har sagt nej.

Ifølge Corriere dello Sport er der tale om en massiv protest mod præsident Claudio Lotito og klubbens ledelse.

Det rammer også Lazios danske spillere, Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard, som risikerer at skulle spille foran markant færre tilskuere på hjemmebane.

De organiserede fangrupper har opfordret tilhængerne til at boykotte hjemmekampene og i stedet støtte holdet på udebane.

Lazio styrer derfor mod det dårligste sæsonkortsalg i Lotitos tid som præsident.

Den hidtidige bundrekord blev sat i 2016, hvor klubben samlet solgte omkring 4.000 sæsonkort. Selv det tal kan blive svært at nå denne sommer.

Til sammenligning solgte Lazio 26.193 sæsonkort i 2022/23, 30.333 i 2023/24, 29.036 i 2024/25 og 29.918 i sidste sæson.

Den sidste salgsfase løber frem til 20. august, men foreløbig er der ikke meget, der tyder på, at fansene vender tilbage.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder