Fodbold nyheder

Pogba-agent aflyser United-møde

Af Obaida El-Itr

Mino Raiola, Pogbas agent, har ifølge engelske The Sun aflyst et møde med United-ledelsen.

Ifølge flere engelske og italienske medier er Paul Pogba ikke tilfreds med tilværelsen i Manchester United. Franskmanden har været kædet sammen med et skifte tilbage til Juventus, men Real Madrid holder også øje med situationen, da Pogba står øverst på Zidanes transferliste.

Nu pustets der ild i rygterne om et skifte, da Mino Raiola har aflyst et vigtigt møde Med Manchester United, hvor kontraktforhandling var på dagsordenen. The Sun skriver, at Pogba er fast besluttet på at forlade klubben. Midtbanespilleren er angiveligt utilfreds med den langsomme udvikling, og han er ikke overbevist om, at norske Ole Gunnar Solskjær er den rigtige mand.

Tuttosport skriver, at et skifte til Torino er spillerens førsteprioritet. Den 26-årige franskmand har spillet 32 kampe i Premier League og scoret 13 mål. I Champions League er det blevet til to mål i ni kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik