Fodbold nyheder

Agent: Milliardbud på Asensio afvist

Af Obaida El-Itr

Ifølge Marco Asensios agent har Real Madrid afvist kæmpebud på midtbanespilleren.

Marco Asensio har haft et skuffende år. 20 optrædener fra start ud af 42 i La Liga og Champions League har ledt til spekulationer om spanierens fremtid. Liverpool og Juventus har angiveligt vist interesse for Asensio.

Spillerens agent, Horacio Gaggioli, insisterer på, at hverken Asensio eller Real Madrid er interesseret i en transfer. Hovedstadsklubben har afvist kæmpebud fra store klubber.

- De seneste år har det været bud på helt op til 1,3 milliarder kroner, men Real Madrid gad ikke lytte til tilbuddene. Der er altid interesse for Marco fra de store klubber, siger Gaggioli til ESPN ifølge Goal.com.

- Han siger hele tiden, han er glad i Madrid, og han ønsker at blive en succes her. Han er stadig ung, og han udvikler sig hele tiden, hvilket klubben er godt tilfreds med tilfreds med.

- Dette år har været svært for alle i Real Madrid. Det har ikke været et godt år for nogen i denne klub, og hele truppen har præsteret under niveau – ikke kun Asensio, siger agenten.

Det tyder dog på, at der er bedre tider i sigte for Asensio. Han er startet inde i fire kampe ud af seks, siden Zinedine Zidan overtog tøjlerne. Desuden er han blevet en af Luis Enriques foretrukne spillere. Han fik fuld tid i begge EM-kvalifikationskampe i marts.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik