Fodbold nyheder

Om klubskifte til Alexis: Gå ned i løn

Af Torsten Brix

Er dette vejen væk fra Old Trafford for Premier Leagues højst lønnede spiller?

Ifølge dagens udgave af den troværdige Independent så skulle Inter være interesseret i at hente Manchester United-skuffelsen Alexis Sanchez.

Da angriberen skiftede fra Arsenal til Manchester United, blev han Premier Leagues højst lønnede spiller med en ugeløn på et pænt stykke over fire millioner kroner, men de blot tre mål i 27 kampe har ikke levet op til lønnen.

For at skabe plads i lønbudgettet hos Manchester United vil de gerne af med den 30-årige sydamerikaner – og tidligere har PSG vist deres interesse, men nu skulle Inter også melde sig på banen.

Inter har dog gjort en ting klart overfor Alexis… han skal voldsomt ned i løn. Den mest realistiske mulighed er, at Manchester United fortsætter med at betale en stor del af lønnen til Alexis, selvom han spiller for en anden klub.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik