Fodbold nyheder

Bliver Solskjær smidt foran bussen?

Af Torsten Brix

Legenden Keane raser imod United-spillerne.

- Det har altid været en gåde for mig, hvordan spillerne efter kampe kan sige: ”Vi skal nok være klar til næste kamp”. Det skal man være til alle kampe. Det er lige meget, om du spiller for Manchester United eller Altrincham, så skal du være klar til alle kampe.

Sådan siger Manchester United-legenden Roy Keane til Sky Sport, efter City vandt lokalopgøret i går med 2-0, og den tidligere midtbaneslider fortsætter:

- Disse spillere er de samme, som smed Mourinho foran bussen, og nu er de ved at gøre nøjagtigt det samme med Ole (Gunnar Solskjær, red.).

- Der er for mange uærlige i klubben for tiden til at få United tilbage i den absolutte top. På dette tidspunkt, hvor United kæmper om en plads i Top 4, har standarden for nogle af spillerne ikke været i orden både på og udenfor banen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik