Fodbold nyheder

Bubble Gum starter City

Af Torsten Brix

Manchester City vandt stormødet, men United ”sparkede godt fra sig”…

I forhold til blamagen imod Everton havde Manchester United seks nye spillere i startopstillingen til det gigantiske møde imod Manchester City. Trods dette endte det op med at blive et ganske jævnbyrdigt opgør, hvor udeholdet fra City godt nok havde bolden mest, men det blev ikke til så mange chancer.

Taget stillingen i betragtning var City pisket til at vinde over United for ikke at give en ”matchbold” til mesterskabsrivalerne fra Liverpool. Sejren kom tættere på, da United-defensiven bakkede på Bernardo Silva – også kaldet ”Bubble Gum”, og han kunne starte Manchester City med scoringen til 1-0. Holdkammeraten Benjamin Mendy har tidligere sagt om den elegante midtbanespiller.

- Jeg kalder Bernardo Silva for ”Bubble Gum”, fordi han er umulig at få bolden fra. Jeg nyder selv at se ham spille, så hvad gør fansene ikke?

I Manchester City elsker fansene sikkert Silva, men ikke i United eller Liverpool….

Midt i anden halvleg slukkede Leroy Sane håbet for Manchester United, da tyskeren scorede til slutresultatet 2-0 via foden af den formsvage David De Gea, da Bubble Gum startede City i Manchester-derby.


Manchester United – Manchester City: 0-2 (0-0)
0-1: Bernardo Silva (54)
0-2: Leroy Sane (66)

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik