Fodbold nyheder

Retov: Fra forfærdeligt til godt

Af Bertram Christensen

Brøndby-træneren er glad for holdets reaktion mod FC Midtjylland.

Brøndby hentede en imponerende sejr på MCH Arena i går, da Martin Retovs tropper vandt med 2-1 mod FC Midtjylland. Sejren betyder, at Brøndby nu igen er i spil til bronzemedaljerne i Superligaen.

Sejren kom efter en kamp i seneste spillerunde, hvor Brøndby tabte til Esbjerg efter en præstation, som ikke var videre imponerende. Derfor var resultatet mod Midtjylland særdeles tilfredsstillende for Martin Retov.

- Vi gik fra en forfærdelig præstation til i en virkelig god og energisk præstation i dag. Det er svært at vinde i Herning, men det gør vi i dag, og at vi så gør det på et tidspunkt, hvor vi har været hægtet lidt af i toppen, gør bare at det er endnu mere vigtigt, fortæller han til klubbens egen hjemmeside.

Næste opgave for Retov og resten af Brøndby-mandskabet er på søndag. Her kommer netop Esbjerg på besøg på Brøndby Stadion, hvor der er mulighed for revanche.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik