Fodbold nyheder

Solskjær: City-kamp kommer perfekt

Af Bertram Christensen

Manchester United-manageren håber på oprejsning mod rivalerne.

Det var mildest talt en pinlig optræden af Manchester United, da holdet i påsken tabte med hele 0-4 til Everton i Liverpool. Flere United-spillere har været ude at undskylde for præstationen, mens også holdets manager, Ole Gunner Solskjær, havde det dårligt med præstationen.

Næste opgave for United er allerede i morgen, hvor rivalerne fra Manchester City kommer på besøg på Old Trafford. Kampen er vigtig for gæsternes jagt på mesterskabet, men også for Uniteds kamp om en plads i Champions League.

Derudover er der altid bare meget på spil i et opgør mod en lokalrival. Derfor mener Solskjær også, at kampen kommer på et godt tidspunkt.

- City-kampen kommer perfekt. Vi kunne ikke have bedt om en bedre kamp, fordi spillerne er ramte efter Everton-kampen. Vi kommer ikke til at kunne gemme os på banen, og vores fans er bag os, så længe vi yder en god præstation mod City, fortæller nordmanden til Sky Sports.

Kampen spilles i morgen klokken 21.00. Kampen efter bliver også en udfordring for United, hvor det på søndag er Chelsea, som gæster Old Trafford.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik