Fodbold nyheder

Avis: Ronaldo kan forlade Juve i 2020

Af Selver Elezovic

Ifølge den italienske avis Gazzetta dello Sport, så kan Cristiano Ronaldo forlade Juventus efter næste sæson.

Cristiano Ronaldo og Juventus led tirsdag aften et skuffende 1-2-nederlag til Ajax Amsterdam hjemme på Allianz Stadium. Et nederlag, der betød, at 'Den Gamle Dame' måtte forlade denne sæsons Champions League.

Ifølge Italiens mest anerkendte sportsavis Gazzetta dello Sport, så er skuffelsen over det tidlige Champions League-exit så stor for Ronaldo, at han angiveligt ønsker at forlade Torino efter næste sæson.

Den 34-årige portugiser har kontrakt med de zebrastribede frem til sommeren 2022, men ønsker ifølge avisen at forlade det nordlige Italien, hvis det ikke skulle lykkes Juventus at vinde Champions League i næste sæson.

Cristiano Ronaldo har siden sin ankomst til Juventus forud for denne sæson scoret 26 mål i 38 kampe i alle turneringer.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik