Fodbold nyheder

Arsenal slår undertals Watford

Af Torsten Brix

Komisk fejl og billigt rødt kort – bag en sjælden udesejr til Arsenal…

Indenfor blot ét minut skete der meget i mandagens Premier League-kamp imellem Watford og Arsenal. For efter ti minutters spil scorede Pierre-Emerick Aubameyang, og inden der var gået 60 sekunder mere, fik Watford-angriberen Troy Deeney et lidt tyndt rødt kort, efter han sendte en albue i ansigtet på den blot 168 cm høje Lucas Torreira – se episoden her:





Målet af Aubameyang kom i øvrigt efter en gigantisk - næsten komisk - fejl af den meget omrejste Ben Foster i Watford-målet. Den 36-årige keeper var simpelthen meget langsommere i både tanke og handling end den hurtige afrikaner, hvilket kan ses her:





Trods undertallet kom Watford frem til flere gode chancer og fremtvang blandt andet en solid frisparksredning fra Bernd Leno i Arsenal-målet inden Adam Masina ramte trekantsammenføjning. De næsten 80 minutter i overtal gav ikke mange chancer til ”The Gunners”, der ikke har holdt et ”rent bur” på udebane i denne sæson, men det gjorde Arsenal imod Watford, som jagter syvendepladsen i Premier League.

Inden opgøret havde Arsenal spillet 15 udekampe i Premier League, men blot hentet 19 point i disse efter fem sejre. Men mandag aften slog Arsenal undertals Watford efter en komisk fejl, et billigt rødt kort og en sjælden udesejr til Arsenal…



Watford – Arsenal: 0-1 (0-1)
0-1: Pierre-Emerick Aubameyang (10)
Udv.: Troy Deeney – Watford (11)
Dommer: Craig Pawson

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik