Fodbold nyheder

Jakob Poulsen tror på sejren i Parken

Af Bertram Christensen

FC Midtjylland-anføreren forventer dog en svær kamp mod FCK.

På torsdag danner Telia Parken ramme om det første af to møder mellem FC København og FC Midtjylland i årets mesterskabsspil. Kampen kan komme til at få stor betydning for hvor guldet kommer til at lande, når sæsonen er slut.

Senest de to hold mødtes var den 25. november. Dengang var det også i Parken, hvor FCK sikrede sig en 2-1-sejr med et mål af Jan Greguš otte minutter før tid.

Hjemmeholdet fra FCK må anses som værende favoritter til at tage sejren igen. Ikke mindste fordi, københavnerne er fem point foran deres guld-konkurrenter. Derfor forventer gæsternes anfører, Jakob Poulsen, en svær kamp, som dog kan vindes.

- Det er klart, at det bliver en vanskelig kamp, men jeg synes, at der er muligheder. Jeg tror på, at vi napper de tre pinde, siger anføreren til klubbens egen hjemmeside.

Kampen finder sted på torsdag den 18. april og starter klokken 18.00.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik