Fodbold nyheder

Marca: Spanske giganter jagter japaner

Af Stefan Lindahl

Ifølge medie er Real Madrid og FC Barcelona på jagt efter det tidligere La Masia-talent Takefusa Kubo.

I 2015 forlod Takefusa Kubo FC Barcelonas talentfabrik La Masia, og rejste hjem til Japan, da klubben blev sanktioneret for at skrive kontrakter med for unge spillere. Nu ønsker catalonierne på ny at hente den blot 17-årige japanske offensiv-spiller, skriver spanske Marca i dag. Barça står dog ikke alene med drømmen om at signe ham, som tidligere er blevet kaldt ”Den japanske Messi”.

Barcas rivaler Real Madrid har nemlig også japaneren i søgelyset, beretter samme medie. Da spilleren bliver 18 år i juni, kan han igen vende tilbage til den europæiske scene. Også franske Paris Saint-Germain skulle lure i kulissen.

Kubo har i denne sæson spillet syv ligakampe for FC Tokyos førstehold i den bedste japanske række, hvor det er blevet til en assist. Offensiv-spilleren har stadig kampe til gode på både japanske U21- og A-landshold.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik