Fodbold nyheder

Inter vælger City-profil over kroat

Af Stefan Lindahl

Medie fastslår i dag, at Inter har kølet deres interesse vedrørende Ivan Rakitić, da klubben i stedet vil lande Manchester City-profil.

Tidligere har Serie A-klubben Inter været nævnt blandt bejlerne til FC Barcelona-kroaten Ivan Rakitić. I dag skriver den Torino-baserede avis Tuttosport dog, at Milano-klubben har ombestemt sig, og hellere vil have fingrene i Manchester Citys tyske midtbane-dynamo Ilkay Gündogan.

Ifølge mediet vil City forlange i omegnen af 300 mio. kroner for tyskeren, som har kontraktudløb i sommeren 2020. 28-årige Gundogan kom til Manchester-klubben fra Borussia Dortmund i 2016, og har siden sin ankomst til det engelske bidraget med 16 scoringer og samme antal assist i 106 kampe.

Sammen med Gündogan sættes Inter stadig i forbindelse med både AS Romas Lorenzo Pellegrini og Cagliari-talentet Nicolo Barella.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik