Fodbold nyheder

Avis: Bales enorme løn er øremærket

Af Daniel Fisker

Det er efterhånden et åbent spørgsmål, om Gareth Bale er at finde i Real Madrid, når sommerens transfervindue lukker. Den spanske avis AS mener at vide, at Gareth Bales enorme løn er øremærket til en ny superstjerne.

Real Madrid har Gareth Bale har længe været et varmt navn på rygtebørsen. De fleste af rygterne sender den walisiske superstjerne tilbage til Premier League, mens der også svirrer rygter om, at Bale er utilfreds i den spanske hovedstad.

Den spanske avis AS rapporterer, at Gareth Bales eventuelle afgang fra Santiago Bernabéu vil have en mildt sagt positiv effekt på Real Madrids. For det første bliver den walisiske superstjerne efter al sandsynlighed ikke billig for en eventuel bejler. AS skriver tilmed, at han er den mest løntunge spiller i Real Madrid-truppen.

AS skriver, at den 29-årige kantspiller indkasserer en årsløn på 105 millioner kroner, hvilket er markant mere end Sergio Ramos, som tjener næstmest. Forsvarsgeneralen har en årsløn på 82 millioner kroner, mens Luka Modrić og Karim Benzema begge tjener godt og vel 75 millioner kroner om året.

AS mener at vide, at Gareth Bales enorme løn ikke kommer til at stå stille længe, hvis waliseren forlader klubben til sommer. Årslønnen på 105 millioner kroner er således øremærket til en ny ”galactico”, som ifølge de fleste af rygterne enten hedder Eden Hazard, Kylian Mbappé eller Paul Pogba.

AS konkluderer reportagen med at slå fast, at en ”galactico” er nødt til at forlade Real Madrid, før en ny ”galactico” kan melde sin ankomst.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik