Fodbold nyheder

United-bosser vil gå imod Solskjær-ønske

Af Tobias Tange

Selvom de gerne vil have Ole Gunnar Solskjær som manager i næste sæson, vil de gå imod et af hans ønsker.

Det virker efterhånden givet, at Ole Gunnar Solskjær også fortsætter som Manchester United-manager i næste sæson. Derfor bliver der også allerede nu spekuleret i, hvad nordmanden vil lave om på hen over sommerpausen.

En af de ting, som han ifølge flere medier vil, er at sælge ud af breddespillerne, som Manchester United har en del af. Blandt ofrene skulle også være Alexis Sanchez.

Men den vil bestyrelsen i klubben ikke være med til. De har nemlig fortalt den tidligere Champions League-vinder, at de vil beholde chileneren. I hvert fald, hvis man skal tro The Evening Standard.

Mediet erfarer også, at de magtfulde mænd tror på, at Solskjær kan få det bedste ud af den tidligere Arsenal-spiller.

Indtil videre har det ellers ikke set prangende ud for Sanchez, når han har stillet op for Manchester United. fem scoringer er det blevet til i 41 kampe.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik