Fodbold nyheder

Simeone: Kritisér mig og ikke spillerne

Af Simon Nielsen

Diego Simeone ønsker ikke, at hans spillere skal kritiseres for deres exit i Champions League tirsdag aften.

Real Madrid-legenden Cristiano Ronaldo ødelagde endnu en gang aftenen for Atlético Madrid og deres supportere, efter et nederlag på 0-3 på hjemme på Juventus Stadion. Efterfølgende har Atlético Madrid-træner Diego Simeone bedt fansene kritisere ham og ikke spillerne.

- Hvis fansene skal kritisere nogle, så skal det være mig og ikke spillerne. Jeg er holdets leder. Jeg står til ansvar for det hele, udtalte Simeone på pressemødet inden kampen på udebane mod Athletic Bilbao lørdag.

Kritikken af den argentinske træner efter tirsdagskampen mod Juventus, er en af få gange hvor Simeones taktik i sandhed er blevet stillet spørgsmålstegn ved. Under Diego Simeones lederskab har man set Atlético Madrid nå nye højder europæisk, til trods for et budget der ikke tåler sammenligning med deres nærmeste konkurrenter - ikke desto mindre, så føler Diego Simeone, at han står for skud i hver eneste kamp.

- Jeg føler mig udfordret i hver eneste kamp, fordi hver gang holdet spiller, så er man udsat som træner. Man skal fortsætte med at forbedre sig og bevise sit værd, og ikke bare pege på sine tidligere bedrifter udtalte Simeone.

Diego Simeone fortsatte derefter pressemødet med at sætte nogle ord på historien om en intern uenighed mellem den montenegrinske forsvarspiller Stefan Savic og fitnesstræner Oscar Ortega. Ortegas intensive træning dagen inden slaget mod Juventus, siges at være udslagsgivende for Savic' skade under opvarmning til kampen.

Simeone var hurtig til at pointere, at disse uenigheder er en del af fodbolden, og det er medierne, som gør en ikke-historie til en historie.

- Klubben er en familie og hvis der er ting som skal løses, så løses de inde i klubben. Dette er kun en historie, fordi vi tabte og medierne prøvede at destabilisere os. Da vi vandt Europa League-finalen og der var tre spillere som slet ikke ville snakke med mig, så skrev I intet om det og vidste det ikke en gang, udtalte Simeone.

Atletico Madrid har nu kun La Liga tilbage at fokusere på, hvor de ligger på en andenplads. De er her fem point foran Real Madrid og syv point bag FC Barcelona inden lørdagens kamp mod Athletic Bilbao.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik