Fodbold nyheder

Endnu et trænerskifte i La Liga

Af Simon Nielsen

Nyt trænerskifte i endnu en spansk storklub.

I dag kunne Sevilla på deres officielle hjemmeside bekræfter, at de har stoppet samarbejdet med træner Pablo Machin med øjeblikkelig virkning. Dette sker på baggrund af en masse dårlige resultater på det seneste, hvor de torsdag aften også kunne se sig slået ud af Europa League efter et overraskende nederlag til Slavia Prag efter forlænget spilletid.

Klubben har skrevet på deres hjemmeside, at det bliver Joaquin Caparros, som overtager trænersædet. Caparros overtog også trænersædet efter fyringen af Vicenzo Montella i forrige sæson, hvor han i hans fire kampe fik tre sejre og én uafgjort.

- Sevilla FC har valgt denne fredag at stoppe samarbejdet med førsteholdstræner Pablo Machin grundet en række dårlige resultater. Fodbolddirektør Joaquin Caparros vil overtage med øjeblikkelig virkning, hvor Carlos Marchena og Paco Gallardo vil agere som assistenter. Den tidligere træner vil overtage træningen fra i dag, og han vil være på Sevillas bænk søndag, når holdet rejser til Cornella for at møde Espanyol. Han vil agere som førsteholdstræner for resten af sæsonen, skriver klubben på deres hjemmeside.

Sevilla ligger efter 27 kampe på en sjetteplads med 40 point, og deres seneste fem kampe i ligaen er det desværre kun blevet til én sejr, hvor resten af kampene er blevet til tre nederlag og én uafgjort.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik