Fodbold nyheder

Otte uventede spillere i Spanien-truppen

Af Simon Nielsen

En gammel landsholdskending med fortid i Manchester City og en tidligere Real Madrid-spiller er udtaget til den spanske landsholdstrup.

Luis Enrique har i denne uge annonceret hans trup til de kommende EM-kvalifikationskampe, hvor blandt andet Isco, Koke og Saul er vraget samtidig med, at der er blevet gjort plads til otte nye ansigter. Enrique vil angiveligt eksperimentere lidt inden Nations League.

Bernat, Sergi Gomez, Fabian, Parejo, Jesus Navas, Muniain, Canales og Jaime Mata er de otte spillere, som alle har imponeret nok i denne sæson, til at den spanske landsholdstræner nu har valgt at tage dem til kvalifikationskampene. Herudover er spillere som Dani Ceballos og Marco Asensio også udtaget på trods af, at de ikke har fået særlig meget spilletid i Real Madrid.

Hele holdet er som følgende:

Målmænd: Kepa, De Gea, Pau Lopez.

Forsvarsspillere: Gaya, Jordi Alba, Bernat, Mario Hermoso, Inigo Martínez, Sergio Ramos, Sergi Gomez, Sergi Roberto.

Midtbanespillere: Jesus Navas, Busquets, Rodri, Ceballos, Fabian Ruiz, Parejo, Canales

Angrebsspillere: Marco Asensio, Rodrigo, Morata, Muniain, Jaime Mata.

Spanien møder i deres kvalifikationskampe Norge og Malta. Herudover har de Nations League i starten af juni, hvor de her skal op imod England, Holland, Portugal og Schweiz.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik