Fodbold nyheder

Dembélé er skadet - igen

Af Lars Ravn

Ousmane Dembélé var ikke helt klar.

Dembélé havde været ude med en skade op til Barcelonas kamp mod Lyon onsdag aften. Han var dog nået at blive så klar, at han var udtaget til kampen, og fik de sidste 20 minutter i opgøret.

Nu tyder det dog på, at han ikke var helt klart til at spille, og det har resulteret i, at han må se til fra tribunen i weekendens kamp, når Barcelona på søndag møder Real Betis samt de næste par kampe.

Dembele fik de sidste 20 minutter af opgøret og nåede at bidrage med en scoring i Barcelonas 5-1-sejr over Lyon. Det var umiddelbart lige efter scoringen, at han igen mærkede til sin skade i låret.

Efter at have rådført sig med staben på sidelinjen, valgte Dembélé at spille kampen til ende, da Barcelona havde brugt alle sine udskiftninger.

Barcelonas lægestab har i dag undersøgt Dembélé og melder ud, at han kan forvente en pause på 3-4 uger. Dermed må han melde fra til de kommende landsholdskampe, og Barcelona må håbe, at han bliver klar til de kommende kvartfinaler i Champions League.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik