Fodbold nyheder

Zidane tilføjer Eriksen til listen

Af Simon Nielsen

De seneste dage har der været meget snak, omkring hvilke ændringer Zinedine Zidane vil lave i truppen, og nu kommer der yderligere snak om en dansker i de planer.

Zinedine Zidane blev mandag den 11. marts valgt som den nye cheftræner i spanske Real Madrid. I de seneste dage har der derfor været en masse snak om, hvad Zidane vil gøre med truppen efter den katastrofale sæson, som de har haft, hvor man er 12 point efter i La Liga, og blev smidt ud af Champions League af Ajax.

Real Madrid er desperate efter at tilføje nye store navne til holdkortet, hvor blandt andet Neymar, Kylian Mbappé og Eden Hazard er blandt de spillere, som er kædet sammen med et skifte til storklubben.

Nu melder spanske AS så, at danske Christian Eriksen nu er blevet en af de mest ønskede spillere hos den spanske klub, og Tottenham-fans kan ende med at sige farvel til deres danske stjerne denne sommer. Eriksen, der har scoret syv mål og lavet 12 assists i denne sæson, har kontrakt med Tottenham indtil juni 2020, hvilket kan gøre, at Tottenham kan få svært ved at holde på ham, hvis han selv ønsker at skifte.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik