Fodbold nyheder

Medie: Solskjær vil have fire spillere

Af Tobias Tange

Ole Gunnar Solskjær har ifølge kilder internt i Manchester United fortalt, at han vil forstærke fire områder til sommer.

Det er tæt på at være fodboldverdenens bedst kendte hemmelighed, at Ole Gunnar Solskjær også står i spidsen for Manchester United, når næste sæson sparkes i gang. Det skulle efter sigende bare være et spørgsmål om tid, inden han bliver officielt præsenteret.

Derfor bliver der også allerede nu spekuleret i, hvad der kommer til at ske for The Red Devils i transfervinduet.

Ifølge engelske Metro har nordmanden også allerede gjort sin mening klar for bestyrelsen. Mediet har nemlig via interne kilder i klubben fået at vide, at han har efterspurgt en venstre back, en højre back, en offensiv midtbanespiller og en højre kant.

United har da også været kædet sammen med en række spillere, som for eksempel Jadon Sancho tidligere. Derfor kunne man måske forvente et aktivt transfervindue, hvis man holder med klubben fra den røde del af Manchester.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik