Fodbold nyheder

Ramos og Pérez i verbalt slagsmål

Af Torsten Brix

Ballade i ”Konge-klubben”…

Efter Real Madrids meget overraskende exit i Champions League - CHOK: Dansker-klub slår mestrene til Ajax skulle der have været ballade i omklædningsrummet.

Ifølge de to meget solide og store spanske sportsaviser – Marca og AS – skulle Real Madrid-anføreren Sergio Ramos og klubpræsidenten Florentino Pérez være røget i 'flæsket' på hinanden.

Perez skulle have anklaget spillerne for Champions League-exiten, mens Ramos skulle have svaret præsidenten igen og hævdet, at han i sommer havde advaret om holdets mangel på en angriber.

Derudover gjorde Ramos det klart, at spillerne ikke ville tage skylden for det pinlige hjemmebanenederlag. Det skulle have fået Pérez til at true med at sælge den 32-årige Ramos.

Flere medier har skrevet, at Sergio Ramos også her tog til genmæle svarede klubpræsidenten, at han bare kunne betale ham, og så skulle han nok forlade klubben.

Samme medier skriver desuden, at prisen for sådan en udsmidning ville koste Pérez og Real Madrid 25 millioner euro, hvilket svarer til knap 187 millioner kroner.

Kampen var i øvrigt uden Ramos, der i første møde med Ajax valgte at ”trække” en karantænegivende advarsel.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik